El-køl-varmepumpe og din tryghed


Kvalitet - ISO 9001:2008 certifikat

 

Citat fra intertek´s hjemmeside

Kvalitet er blevet et vigtigt konkurrenceparameter, som der er meget fokus på. Derfor arbejder de fleste virksomheder aktivt med kvalitetsforbedringer på alle områder i virksomheden.

Kvalitet er simpelthen nødvendig, hvis virksomheden skal sikre sig tilfredse og loyale kunder. Som en vigtig hjælp i dette arbejde, anvender flere og flere virksomheder den internationale kvalitetsstandard ISO 9001:2008, som et vigtigt ledelsesværktøj på dette område.

ISO 9001:2008 handler om sund fornuft
Kvalitetsstandarden ISO 9001:2008 handler simpelthen om, at alle i virksomheden – ved at bruge deres sunde fornuft – kan anvende kvalitetsstandarden, som et effektivt styringsværktøj. Det vil sige at ledere og medarbejdere…

  • sikrer at virksomheden "gør de rigtige ting" og ikke at man "gør tingene rigtigt"
  • sætter kraftig fokus på forebyggelse af fejl, bl.a. ved leverandørvalg, kundeleverancer og produktudvikling
  • involverer sig i de løbende forbedringer
  • kritisk vurderer effektiviteten af de nuværende rutiner. Det er ikke nok, at de enkelte rutiner fungerer optimalt. Det skal også vurderes om de rigtige rutiner virksomheden har er effektive.

Kronen på værket er certificeringen!
Når et kvalitetssystem er etableret og indført kommer kronen på værket med den afsluttende officielle certificering.

Med certificeringen beviser virksomheden overfor kunder, leverandører og myndigheder, at den officielle standards forskellige krav opfyldes og at virksomheden har en vilje til fortsat at skabe forbedringer af kvalitet og dermed indtjening

Citat slut


Vi er medlem af AKB hvilket er din garanti for at vi har den fornødne ekspertise og er sagkyndige til at servicerer og installerer netop dit køle/varmepupe anlæg.
Varmepumper og jordvarme anlæg er omfattet at de samme regler som for køleanlæg, derfor er det klogt og fornuft at kontakte en autoriseret og certificeret Køletekniker når du vil råd og vejledning om en varmepumpeinstallation.

Se mere på AKBs hjemmeside her

Citat fra AKB´s hjemmeside

Information om AKB
AKB er brancheforening for køleinstallatørfirmaer i Danmark. Brancheforeningens formål er at samle de autoriserede kølefirmaer i Danmark med henblik på at varetage deres fælles tekniske, økonomiske og juridiske anliggender, herunder kontakter til og forhandlinger med myndigheder, institutioner, leverandører og andre med relation til kølebranchen såvel nationalt som internationalt.

Foreningen varetager også medlemmernes interesser vedrørende faglig efteruddannelse, ligesom den medvirker til at sikre gode kollegiale forhold i branchen.

Citat slut.


Tekniq:

Citat fra Tekniq hjemmeside.

TEKNIQ blev etableret i 2002 og repræsenterer i dag cirka 2.800 tekniske installationsvirksomheder inden for el- og vvs-branchen.

Medlemsvirksomhederne omsætter årligt for cirka 40 mia. kr. og har i alt 40.000 medarbejdere - heraf 5.000 lærlinge.

TEKNIQ er den fjerdestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation i Danmark.

Citat slut.


VPO - Varmepumpeordningen:

Kvalitetssikring og kvalitet
Som køber af et varmepumpeanlæg er det vigtigt at anlægget er af en god kvalitet. Kvalitetssikring af varmepumpeaggregatet og krav til dimensionering, installation og vedligeholdelse bør være en selvfølge.

For at sikre sig dette bedst muligt, er der to forhold som stærkt må anbefales opfyldt:

Varmepumpen
Varmepumpen bør være typegodkendt (helst af uvildig instans) således at den kan opfylde gældende normer, standarder og dokumentationskrav.

Installatøren
Installatøren skal være tilsluttet Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører, i daglig tale  'Varmepumpeordningen' eller blot VPO.

For at få det størst mulige udbytte af en varmepumpeanlæg er det vigtigt, at det har den rette størrelse, samt at det er dimensioneret, installeret og vedligeholdt korrekt.
For at sikre dette blev Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører etableret i 1994.

Ved at klikke videre på www.vp-ordning.dk kan man få mere information.
Her findes en liste over de firmaer, der er registreret i Varmepumpeordningen. Listen revideres løbende.
En liste over Varmepumpefabrikantforeningens medlemmer findes ligeledes på hjemmesiden


KMO:


KMO-ordningen sikrer korrekt håndtering af kølemidler 'fra vugge til grav'

  • KMO sikrer korrekt håndtering af kølemidler 'fra vugge til grav'
  • KMO stiller en returordning for kølemidler til rådighed for brugere og kommuner.
  • KMO samler data om påfyldning og aftapning af kølemidler, og stiller disse data til rådighed for staten og kommunerne.
  • KMO oplyser om uddannelsesmuligheder. 
  • Alle der bruger HFC-kølemidler skal være registreret hos KMO.
  • Alle der arbejder med aircondition på køretøjer skal registreres hos KMO.

 

 
 
 
 

 

Varmepumper og El Teknik - Thy Teknik & Klima ApS - 97951150